Da Magnus’ far døde pludseligt, blev det en balance at skulle varetage de praktiske opgaver og bearbejde sorgen. Han oplevede, at det var svært at få den rette vejledning i forhold til arven, og det blev en hård kamp at komme igennem.

Af Rebecca Krogh

Fodboldfeberen har for alvor ramt landet, der står midt i en pandemi og befolkningen higer efter frihed og fejring. Det er den 21. juni 2021. Kampen bliver fløjtet af, og de mange fodboldfans fortsætter nattens fejring af Danmarks 4-1-sejr over Rusland. En af dem er Magnus Rahbæk Finderup Andersen, der også er ude i Aalborgs natteliv for at fejre sejren. Det varer til langt ud på natten, og parret sover længe dagen efter. 

Klokken 12.52 bliver Magnus vækket af et opkald fra farens kæreste. Et opkald, der ændrer hans liv for evigt.

”Magnus. Martin er død,” lyder det i den anden ende af røret, og med ét forsvinder alle de bragende tømmermænd, der herskede i parrets lejlighed.

Magnus’ far var 49 år og har ikke haft nogen historie med medicinske problemer. På en løbetur i Golfparken i Aalborg ved seks-tiden er faren faldet om og, en anden løber har fundet ham kort efter. Ved ankomsten til sygehuset, bliver Magnus’ far konstateret død. Dødsårsagen er usikker, men obduktionen viser, at der har været forkalkninger i hjertet. 

Et studie foretaget af forskere ved Rigshospitalets afdeling for Hjertesygdomme og Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der bygger på 54.028 dødsfald i Danmark i 2010, viser, at op mod hver ottende af alle dødsfald sker ved pludseligt og uventet hjertesygdom.

6 timers stuen

Efter opkaldet, går Magnus mod farens hus i Vejgaard, hvor praktikken skal ordnes. I løbet af eftermiddagen får familien lov til at komme ind på Sygehus Syd i Aalborg og tage afsked med faren på 6 timers stuen. 

En portør fører dem med elevator ned i sygehusets kælder. Kælderen består af snævre gange med døre på hver side. Blandt de hvide hospitalsvægge bliver familien vist ind i et lille rum med en hospitalsseng, hvori faren ligger. Omkring sengen kan der stå ti mennesker. Større er der ikke.  

På stuen rammer alvoren Magnus:

”Det er først, da jeg ser hans jordiske rester, at det går op for mig: ’Det er faktisk rigtigt, det her.’ Jeg kunne ikke rigtig overbevise mig selv om, at det var rigtigt, før jeg faktisk står i situationen, og kan konstatere: ’Så kold er man ikke, hvis man stadig er iblandt os. ’”

Vi er hele tiden på sidelinjen

Når lægen har udstedt dødsattesten, kan man få hjælp af bedemanden til de praktiske ting efter dødsfaldet. Bedemandens rolle er at informere de efterladte om, hvad der skal ske, og hvordan de ønsker at tage afsked med afdøde. 

”Vi hjælper dem med spørgsmål som, hvad afdøde skal have på, om der skal blomster i kirken og alle de andre ting omkring højtideligheden,” fortæller Frederik Andersen, der er bedemand ved Bedemand Keld Andersen i Aarhus, og sætter ord på den videre proces: 

”Vi oplyser også om, hvordan det kommer til at køre i skifteretten og hvad de skal gøre og hvilke papirer, der skal udfyldes. Så vi tager dem i hånden fra, at de ringer til os til, de stort set er færdige i skifteretten. Vi er hele tiden på sidelinjen.” 

Da Magnus’ far ikke havde nogle nedskrevne ønsker, må familien snakke om, hvad faren ønskede:

”Vi blev ret hurtigt enige om, at han nok i virkeligheden ønskede at få det overstået så hurtigt som muligt, og så komme videre fra det,” fortæller Magnus om, hvad de havde at arbejde ud fra. 

En undersøgelse foretaget af YouGov fra 2022 viser at ca. 40% af danskerne kender til dokumenter som Min Sidste Vilje eller andre lignende muligheder for at planlægge sin egen begravelse.

At finde plads til sorgen

Magnus’ rolle som ansvarlig for alt det praktiske, blev en del af at håndtere sorgen: 

”Det hjalp mig rigtig meget, at der var så meget praktisk at tage sig til, fordi jeg aldrig rigtig gav mig mulighed for at forholde mig til den sorg, der selvfølgelig også var.”

Da planlægningen og bisættelsen var overstået, ramte sorgen med det samme:

”Fordi jeg kunne distancere mig fra mine egne følelser, kunne jeg være der for andre. Og det var jeg til og med natten for hans bisættelse,” fortæller Magnus, ”det var først om natten, jeg for alvor mærkede, at det også var hårdt for mig.” 

Sorg er kærlighedens pris

Bearbejdelsen af sorgen viser sig i mange former og måder, at håndtere det på. Dette peger psykolog Inge Kaldahl på: 

”Folk reagerer på mange måder, alt efter hvad der er sket. Jeg ser nogen, der går i handlings-mode, mens andre bliver handlingslammet. Det bliver uvirkeligt.” 

Inge Kaldahl oplever, at mange forsøger at balancere sorgen med varetagelsen af de praktiske opgaver:  ”For at komme i balance med den der totale afmagt, så forsøger man at få magt ved at kunne handle.” 

Selvom det praktiske fylder, forsvinder sorgen ikke: ”Så kommer sorgen buldrende ind som en tsunami, når alt det der praktiske er overstået,” fortæller Inge Kaldahl.

Sorgen kan vise sig på mange forskellige måder, men hun understreger også, at det er vigtigt man giver den plads: ”Jeg har oplevet unge, der efter nogle år har udviklet diagnoser, hvor det viser sig, at det er sorgen, som ikke har haft plads, og man ved ikke, hvad man skal gøre ved den uro, at man stadigvæk savner og der ikke er flere, der spørger til ens afdøde.” 

Det er vigtigt, at sorgen ikke bliver gjort til en sygdom, men er et generelt livsvilkår:

”Sorg er nok den eneste følelse og oplevelse, der er ren. Derfor kan vi ikke trøste sorgen væk eller fjerne den. Det er et livsvilkår, som vi alle sammen vil opleve. Sorgen er kærlighedens pris – det er den pris, vi betaler for at have elsket nogen.”

Ifølge tal fra Landsforeningen Liv&Død mister ca. 200.000 mennesker en nærtstående i Danmark hvert år, mens ca. 8% oplever kompleks sorg, som er en vedvarende sorg ved tab. Forskning viser, at psykoterapi er en virksom behandling for kompleks sorg. 

Mangel på forberedelse 

Efter bisættelsen begynder spørgsmålet om arven. Da faren ikke havde udfærdiget et testamente, var det op til de efterladte at gøre boet op. Magnus og hans søskende skrev under på, at arven skulle opgøres ved privat skifte. Processen skulle gå hurtigt, familien havde en advokat og alle ønskede at komme hurtigt igennem det juridiske.

”Vi var ikke klar over, at vi også hæftede for vores fars gæld i blandt andet huset, fordi det var privat skifte,” fortæller Magnus, og påpeger, at processen skulle gå så hurtigt, at han ikke fik den nødvendige rådgivning: 

”Der var ikke ret meget rådgivning. Jeg var bare 24 år på det tidspunkt, så der var nok stadigvæk en autoritetstro overfor de voksne, en tillid til, at der var styr på det.”

Bastante beslutninger

Når man balancerer sorgen, chokket og arbejdet med det praktiske, mener Magnus, at det er svært at forvente, at folk er i stand til at sætte sig ind i reglerne:

”Der findes information om alt det, som man skal igennem, men i situationen er det meget overvældende, når man er så blotlagt følelsesmæssigt, så ved siden af sig selv, og så samtidig skal tage nogle relativt bastante beslutninger. Det er i min optik meget at kræve af et menneske, der lige har mistet.”

Når det drejer sig om at søge information, mener også Frederik Andersen, at det kan være problematisk at finde den rette:

”Folk har en tendens til at tænke, at de kan søge information på nettet. Vi synes, det er en udfordring, for nogle gange passer det ikke helt sammen.” 

Selvom Frederik Andersen arbejder tæt med at vejlede de pårørende, oplever han også, at arbejdet med skifteretten er en generel udfordring at sætte sig ind i:

”Arveloven er nok en af de mest indviklet lovgivninger, der findes, både i forhold til boafgifter og f.eks. hvor langt man kan køre tvangsarven ned, og det er jo ting man ikke bare lige kan finde på nettet. Det er jo heller ikke noget, vi kan fuldt ud, men vi har jo mange års erfaring og viden om disse særlige ting.” 

Advokat Helle Mørch Sørensen fra HjulmandKaptain peger på, at skifteretten har vejledningspligt og oplever ikke, at niveauet af oplysning er et problem: 

”Jeg oplever ikke, at det er et generelt problem. Hvis der er tale om unge mennesker, kan det for nogen være en jungle at finde ud af.” 

Helle Mørch Sørensen kan godt se udfordringen, især også, når man står midt i sorgen, men ser det ikke som et udpræget problem. Hun oplever, at det ikke er så formelt at møde i skifteretten som engang: 

”Den der afstand bliver meget mindre. Det kan jo også gøre, hvis folk skal snakke med nogen fra skifteretten, hvor de måske før ikke turde at spørge om, hvad det egentlig er, der bliver sagt i skifteretten, så tror jeg folk er mere åbne for at søge hjælp nu.” 

Helle Mørch Sørensen har ikke været involveret i Magnus’ specifikke sag. 

En afslutning på sagen

Magnus og hans søskende valgte efterfølgende at køre sagen som offentligt i skifteretten, for at få den nødvendige retslige hjælp. Sagen bliver taget op i december 2021, og står på et år frem. Da Magnus får beskeden, er han midt i sorgprocessen: 
”Jeg mødte op hos psykologen og sagde: ’Jeg har ikke behov for at dykke mere ned i min sorg nu. Jeg har behov for, at der sker noget med det her.'”

Gennem den offentlige skifteretssag følte Magnus, at han fik mere hjælp og kunne ved sagens afslutning lægge det bag sig.

Han mener, at der mangler et tilbud om hjælp på området: 

”For dem, som mister pludseligt, er der behov for en form for rådgivning igennem det. Det tror jeg virkelig vil gøre underværker. Det kan være et netværk af folk, der har været igennem det, som kan erfaringsudveksle med folk, der pludselig kommer i det. Det tror jeg, vil være meget gavnligt.” 

Antal anslag med billedtekster: 9970